Europas indsats mod terror halter

EU's terrorsamarbejde kører ikke optimalt - Foto: AP
EU's terrorsamarbejde kører ikke optimalt - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Skal vi have et nyt terrorangreb i Europa, før vi handler«. Med denne bemærkning langede EU-kommissionens formand José Manuel Barroso i dag hårdt ud efter de europæiske regeringer for ikke at gøre nok i kampen mod terrorisme. Samtidig med opsangen fremlagde han et forslag om at flytte dele af retsområdet over til flertalsafgørelser, så det bliver nemmere for EU at vedtage antiterrortiltag. Utilstrækkelig information At der er problemer med det nuværende samarbejde, fremgår helt tydeligt af et brev, som retskommissær Franco Frattini i dag sendte af sted til EU's justits- og indenrigsministre samt Europaparlamentet. »Strømmen af information er stadig utilstrækkelig«, skriver han og henviser til det seneste års samarbejde mellem medlemslandene og deres fælles politisamarbejde Europol, der i 2005 deltog i 20 terrorefterforskninger. Vi må levere varen Frattini mener heller ikke, at EU-landene samarbejder godt nok gennem 'Eurojust', der skal hjælpe EU's anklagere med at udveksle information. Han sagde, at EU-landene må arbejde hurtigere med de regulativer, der skal udveksle information direkte mellem deres politimyndigheder. »Vi må levere varen«, sagde Frattini, der mødtes med EU's antiterrorkoordinator Gijs de Vries og formanden for Europaparlamentets borgerrettighedskomité, Jean-Marie Cavada. De var begge enige i, at medlemslandene må opgive nogle vetoafgørelser på området, så terrorbekæmpelsen kan blive mere effektiv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her