Bush rammer bunden

Håndteringen af Irakkrigen er den sag, der har kostet præsident Bush allerdyrest i meningsmålingerne. - Foto: AP
Håndteringen af Irakkrigen er den sag, der har kostet præsident Bush allerdyrest i meningsmålingerne. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Amerikanernes syn på deres lands fremtid er nu mere dystert end på noget tidspunkt i mere end to årtier. Det fremgår af en ny meningsmåling foretaget af New York Times og CBS. Det laveste niveau Den viser, at stærk utilfredshed med præsident George Bushs håndtering af oliepriserne i kombination med øget utilfredshed over situationen i Irak har skabt et forværret politisk klima for Det Hvide Hus og republikanerne i Kongressen. Vurderingen af Bushs udenrigspolitiske indsats, situationen i Irak og økonomien er røget ned på det laveste niveau i hans tid som præsident. Han får dårlige karakterer i de sager, der har stået øverst på den internationale dagsorden i de seneste måneder, især indvandring og benzinpriser. Kun 13 procent synes, at Bush har klaret de stigende benzinpriser godt. Nyt fald i støtten til Irak-indsats Omkring en fjerdedel siger, at hans håndtering af indvandringen har været god. Republikanerne i Kongressen forsøger at fremlægge et kompromisforslag til, hvordan man klare indstrømningen af illegale indvandrere til landet. Meningsmålingen viser et yderligere fald i støtten til krigen i Irak, der er den sag, der har gjort størst indhug i støtten til Bush. Den andel af folk, der svarede, at krigen i Irak var en rigtig beslutning, er ifølge meningsmålingen faldet til et nyt lavpunkt på 39 procent - et fald fra 47 procent i januar. To tredjedele siger, at de har lille eller ingen tillid til, at Bush kan afslutte krigen i Irak med succes. Bush reorganiserer Meningsmålingen kommer seks måneder før midtvejsvalget til november og i god tid før Labor Day i september, når kongrespolitikernes valgkampagne vil blive skudt i gang for alvor. Bush har allerede reorganiseret sin stab for at forbedre sin politiske situation, og kilder i Det Hvide Hus siger, at de har tillid til, at situationen i Irak bliver bedre og at de politiske virkninger af de høje oliepriser nok vil blive mindre i forbindelse med valget. Ikke desto mindre indeholder meningsmålingen få om overhovedet nogen lyspunkter for Bush eller Kongressen. Bushs politiske styrke fortsætter med at svinde ind. Omkring to tredjedele af de spurgte siger, at de ikke deler Bushs prioriteringer, hvilket er en stigning fra lige over halvdelen lige før han blev genvalgt i 2004. Omkring to tredjedele mener, at landet er i en værre tilstand nu, end da han blev præsident for seks år siden. 42 procent af de spurgte siger, at de betragter Bush som en stærk leder, et fald på 11 procentpoint siden januar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her