Indtil nu har oplysningerne om en mand, der blev samlet op af et norsk fragtskib været yderst sparsomme. Han blev fundet drivende omkring på en simpel tømmerflåde i Skagerrak mellem Norge og Danmark og fragtet til Sverige. Indtil nu har omstændigherne omkring hans identitet og situation været uklare. Men nu åbner han op over for den svenske avis Expressen og kommer med detaljer om sin person. I en mail fortæller manden, der kalder sig George Williams, at han blev bundet inden han blev sat over bord. Han skriver endvidere i mailen, at 10-15 personer kiggede på uden at gribe ind. Oplysningerne er ikke blevet bekræftet fra anden side, og han vil fortsat ikke oplyse, hvordan han havnede på flåden. Levede som hjemløs Derudover oplyser George Williams, der angiveligt er 47 år, at han har boet i Storbritannien. Her har han levet som hjemløs og fået mad af husly af metodister i London. Den oplysning har svensk politi fået bekræftet af den kristne organisation i Storbritannien. De britiske myndigheder oplyser ligeledes, at manden har opholdt sig i landet. »Der har han anvendt det navn, han har oplyst til os«, siger pressetalsmand for politiet, Anna Rosenberg til Aftonbladet. Af mailen fremgår det ligeledes, at flådemanden tidligere har arbejdet for et firma i Tyskland. Vil gerne til USA Manden opholder sig i øjeblikket hos de svenske immigrationsmyndigheder og venter angiveligt på at blive udvist. Men først skal myndighederne have fastslået med sikkerhed, hvor han er kommet fra. Flådemanden vil gerne til USA, og han hævder at have sendt en ansøgning om arbejdstilladelse til den amerikanske ambassade. »Men der findes ingen ansøgning i navnet George Williams«, siger Anna Rosenberg. Og George Williams svenske bistandsadvokat rejser også tvivl om hans oplysninger. »Det er svært at vide om han er mytoman er eller ej«, siger Leif Almquist til Expressen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.