Frankrigs trængte premierminister, Dominique de Villepin, afviste i dag at træde tilbage. Kravene om hans tilbagetræden er vokset, efter at Villepin blev sat i forbindelse med en smædekampagne vendt mod hans rival til præsidentvalget i 2007, indenrigsminister Nicolas Sarkozy. Svækket af studenterprotester I flere dage har de franske aviser spekuleret i, at Villepin kunne blive tvunget til at træde tilbage. I forvejen er Villepin svækket af studenterdemonstrationer og optøjer blandt unge i de franske byer. »Intet kan retfærdiggøre, at jeg træder tilbage i dag. Jeg er uretfærdigt blevet anklaget på grundlag af løsrevne erklæringer«, sagde Villepin til den franske radiostation Europe 1.
Villepin afviser at træde tilbage
Lyt til artiklen