»Serbien må bevise, at ingen er hævet over loven«. Sådan sagde EU's udvidelseskommissær, Olli Rehn, da han ved middagstid meddelte, at unionen afbryder vigtige forhandlinger med Balkan-landet. EU's stærkt symbolske suspendering af forhandlinger om en samarbejdsaftale med Serbien og Montenegro er straffen for, at de serbiske myndigheder ikke har udleveret tidligere hærleder Ratko Mladic til krigsforbryderdomstolen i Haag. Negativ vurdering Udvidelseskommissær Olli Rehn diskuterede her til morgen problemet med domstolens chefanklager, Carla Del Ponte, over telefonen. »Hendes vurdering af Serbiens samarbejde med krigsforbryderdomstolen er negativ. Derfor er kommissionen nødt til at afbryde forhandlingerne. Vi vil genoptage dem, når Serbien samarbejder fuldt ud med domstolen«, sagde Olli Rehn: »Det er skuffende, at Beograd ikke har været i stand til at lokalisere og arrestere Mladic som lovet. Det her handler om at skabe en retsstat og et demokratisk modent land«. Manglende kontrol med militæret Rehn afslørede samtidig, at hovedårsagen til den manglende udlevering efter EU's opfattelse er den serbiske regerings manglende kontrol med landets militær og efterretningstjeneste. »Det ser ud til at være et nøgleproblem. Det er på høje tid, at demokratiske kræfter i Serbien får løst det«, sagde han. Den såkaldte stabilitets- og associeringsaftale, som EU begyndte at forhandle sidste år, ville give Serbien og Montenegro en række handelsfordele. Men aftalen ses samtidig som et afgørende første skridt i retning af forhandlinger om medlemskab af unionen - og derfor ventes kommissionens beslutning at skabe politisk krisestemning i den serbiske regering. Rygter ikke nok Regeringen i Beograd har flere gange lovet at udlevere Mladic, der betragtes som hovedansvarlig for den serbiske hærs nedslagtning af 8.000 muslimer i Srebrenica i 1995. I går gik der endnu en gang rygter blandt medierne om, at en arrestation skulle være nært forestående. Men de rygter kunne EU's udvidelseskommissær ikke bruge til noget: »Jeg tror, at tiden for spekulation er overstået. Nu er det tid til at levere«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























