Moussaoui: Jeg vandt, Amerika

En tegning af Moussaouis reaktion efter han modtog sin livstidsdom. - Foto: AP
En tegning af Moussaouis reaktion efter han modtog sin livstidsdom. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»I tabte, Amerika... jeg vandt«, brølede det terrordømte al-Qaeda-medlem Zacarias Moussaoui, da han modtog dommen på livsvarigt fængsel for sin deltagelse i terroraktionen 11. september 2001 i USA. Dommen giver ingen mulighed for prøveløsladelse. Juryens tolv medlemmer - ni mænd og tre kvinder nåede frem til afgørelsen efter syv dages overvejelser. De sad med stenansigter, da dommen blev læst højt. V-tegn Det samme gjorde Moussaoui. Han blev siddende demonstrativt i sin stol - først da det stod klart, at han undgik dødsstraffen, lavede han et triumferende V-tegn med fingrene. Familierne til de dræbte ved terrorangrebet reagerede roligt på afgørelsen. »Personligt er jeg skuffet. Min søn oplevede ikke sin 33-års fødselsdag, men juryen har udført sit arbejde, og sådan er det«, sagde David Bremer, far til en passager på et af de fly, der ramte World Trade Center. Også New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani ærgrede sig over dommen. Han havde vidnet i sagen om begivenhederne, der fulgte i kølvandet på terrorangrebet: »Jeg mener helt sikkert, at dommen burde have været dødsstraf«. Zacarias Moussaoui har tidligere erkendt sig skyldig i seks anklagepunkter om sammensværgelse i forbindelse med den 11. september 2001 »Jeg ønsker blot, at det kunne have forsat den 12., 13., 14., 15., 16., 17. Og så videre«, sagde den 37-årige Moussaoui, der er fransk statsborger af marokkansk oprindelse, da han afgav sin forklaring under retssagen. Moussaouis mor: Min søn er uskyldig Moussaouis forsvarsadvokater udlægger dommen som en sejr. Ikke for Moussaoui, men for kampen mod dødsstraf. Moussaouis mor følte sig »død indeni«, da hendes søn blev dømt til et liv bag tremmer. Hun fastholder, at han er blevet dømt for en forbrydelse, han ikke har begået.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her