Iran nægter at bøje sig for FN

Lyt til artiklen

I dag udløber den tidsfrist, som Iran har fået af FN til at nedtone de mere kontroversielle dele af sit atomprogram. Men det lægger ifølge Reuters op til en rapport fra FN's atomagentur IAEA, som konkluderer, at Iran har ladet hånt om kravet. Derfor er næste skridt sanktioner mod landet. Iran lader sig ikke skræmme Men Iran har ikke tænkt sig at blive skræmt til at standse atomprogrammet via sanktioner. »Vi forventer et øget pres fra USA for at gennemføre en kort-sigtet beslutning i Sikkerhedsrådet«, siger Irans FN-ambassadør Javad Zarif ifølge AP med henvisning til de foreslåede sanktioner. USA's FN-ambassadør John Bolton har planer om at gennemføre sanktioner med støtte fra militæret. »Iran adlyder ikke« »Hvis Sikkerhedsrådet gennemfører en sådan resolution, der ikke er inden for rådets kompetence, så har Iran ikke tænkt sig at adlyde«, siger Javad Zarif. Han holder fast i, at atomprogrammet kun skal bruges til fredelig energi, mens flere vestlige magter frygter, at Iran er i færd med at bygge en atombombe. Iran erklærer sig allerede som »atomstat« og truer med at sprede sin viden til andre lande. Uenighed i NATO Samtidig er medlemmerne af NATO ikke helt enige om de mulige sanktioner mod Iran. Atomsagen minder om en gentagelse af den transatlantiske uenighed før Irak-krigen. USA søger allierede i NATO, men støder på tysk skepsis. USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, kom til NATO-udenrigsministermøde i Sofia for at søge allierede og sagde, at Iran næppe efterkommer FN's krav om at holde op med at berige uran, der kan bruges til atomvåben. Men ikke i alle EU-lande er der forståelse for den amerikanske linje. Ligesom i 2003 var der torsdag tysk skepsis over for Washingtons dispositioner. Sanktioner besluttes 9. maj Når IAEA sandsynligvis senere i dag bekræfter, at Iran ikke har ønsket at neddrosle uranberigelsen, bliver det op til sikkerhedsrådet at beslutte, om der skal indføres sanktioner over for præstestyret. Det sker formentlig først efter et møde mellem rådets permanente medlemmer 9. maj.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her