Al-Qaedas næstkommanderende, Ayman al-Zawahri, opfordrer det pakistanske folk til at vælte Pakistans præsident, Pervez Musharraf. Budskabet fra terrorlederen kommer i en ny video, der netop er blevet offentliggjort natten til lørdag. »Jeg opfordrer det pakistanske folk til at arbejde på at fjerne denne forræder fra magten. Og jeg anmoder enhver officer og soldat i den pakistanske hær om at nægte at adlyde hans order om at dræbe muslimer i Pakistan og Afghanistan«, siger al-Zawahri i videoen, der er det tredje budskab fra al-Qaedas ledelse denne uge. Pakistan har været plaget af sekterisk vold fra militante islamiske organisationer, siden præsident Pervez Musharraf udtrykte sin støtte til USA's krig mod terrorisme.
Al-Qaeda offentligører tredje budskab på en uge
Lyt til artiklen