Kina modsætter sig FN-sanktioner mod Iran

Lyt til artiklen

Det vil være »farligt«, hvis FN's Sikkerhedsråd vedtager en resolution, der prøver at tvinge Iran til at indstille berigelsen af uran. Det siger Kinas FN-ambassadør. Wang Guangya, der er formand for Sikkerhedsrådet i april, vil ikke svare på, om Kina har tænkt sig at nedlægge veto mod en resolution mod Iran ifølge FN-traktatens kapitel 7, som handler om magtmidler. USA har længe presset på for at få gennemført en sådan resolution. Reel støtte til Iran Hele spørgsmålet bør løses ad diplomatisk vej. Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, er det organ, der har mulighed for at holde øje med Iran, så landet følger ikke-spredningsaftalen, sagde Wang til journalister efter en tale på et universitet i Chicago. Med sine udtalelser støttede Kinas FN-ambassadør reelt Iran, der har erklæret sig villig til også i fremtiden at samarbejde med IAEA, men afviser tanken om, at Sikkerhedsrådet skulle styre udviklingen gennem en resolution.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her