Egyptisk politi anholder ti efter terror

En egyptisk mand i færd at tage tørklæde på foran en bomberamt restaurant i Dahab. - Foto: AP
En egyptisk mand i færd at tage tørklæde på foran en bomberamt restaurant i Dahab. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Egyptisk politi har anholdt ti personer i kølvandet på gårsdagens terrorangreb mod feriestedet Dahab. En egyptisk sikkerhedskilde siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at samtlige ti anholdte er egyptiske statsborgere. Tvivl om bombetype Kilden siger, at de ti personer er anholdt i forbindelse med terrorangrebet, men siger ikke noget om, hvad deres rolle i angrebet formodes at være, eller om de har tilknytning til en gruppering. Der er fortsat nogen tvivl, om der var tale om fjernstyrede bomber, eller om angrebet blev udført af selvmordsbombemænd. De egyptiske sikkerhedsfolk hælder til, at eksplosionerne skyldtes fjernstyrede sprængladninger. Andre kilder hævder stadig, at mindst to af eksplosionerne skyldtes selvmordsbombemænd. Ingen har taget skyld Ingen har taget skylden for angrebet, der har visse lighedspunkter med tidligere terroranslag i region udført af lokale militante islamister. Sikkerhedskilderne har ikke fundet tegn på, at angrebet skulle være forbundet til terrornetværket al-Qaeda. Omkring 100 personer har mistet livet ved to andre koordinerede bombeangreb på Røde Havs-kysten siden 2004. Ved begge tilfælde eksploderede flere sprængladninger med korte intervaller. Primitive bomber Den egyptiske sikkerhedstjeneste oplyser, at bomberne ved gårsdagens angreb tilsyneladende var hjemmelavede og ret primitive. »Det var bomber, der var pakket med krudt og søm«, siger en sikkerhedskilde til Reuters. Han tilføjer, at årsagen til, at antallet af døde og kvæstede er forholdsvis højt alene er, at området myldrede med folk, da eksplosionerne fandt sted. »Næste angreb planlægges« Israel har lukket grænsen til Egypten og har forhøjet alarmberedskabet efter angrebet. Israelerne frarådes generelt udrejse og bør være opmærksom på risikoen for bortførelser, lyder meldingen fra de israelske myndigheder. En israelsk terrorekspert siger til den israelske avis Ha'aretz, at der er risiko for flere angreb i området, fordi regionen rummer mange af de elementer, som terroristerne gerne vil ramme: Det er proppet med vestlige og israelske turister, og kystlinjen er af vital betydning for den Vest-venlige egyptiske regering. »Islamisterne er formentlig i gang med at planlægge det næste angreb«, siger terroreksperten Elkana Har-Nof.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her