Tjernobyl-katastrofen blev afsæt for protester

Tjernobyl-værket i Ukraine eksploderede for 20 år siden og satte atomkraft på stand-by over store dele af verden. Nu er atomkraft ved at vinde tilbage som energikilde. - Arkivfoto: AP
Tjernobyl-værket i Ukraine eksploderede for 20 år siden og satte atomkraft på stand-by over store dele af verden. Nu er atomkraft ved at vinde tilbage som energikilde. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Sørgende bar tændte lys til ære for de mange døde, da 20-årsdagen for katastrofen på Tjernobyl atomkraftværket i dag blev markeret i byen Slavutych i Ukraine. Hundreder af mennesker samledes omkring mindesmærker i Slavutych, som blev bygget til arbejderne på Tjernobyl efter eksplosionen på værket 26. april 1986. Mens de mange mennesker ærede de døde efter katastrofen, demonstrerede aktivister ifølge Reuters på Den Røde Plads i Moskva mod atomkraft. Aktivister slæbt væk i Moskva Russisk politi måtte slæbe 13 aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace væk, da de havde lænket sig til rækværk omkring en katadral på Den Røde Plads. Vilkårlige demonstrationer er forbudt på Moskvas historiske plads, der altid har været et yndet tilholdssted for systemkritikere. De 13 aktivister brugte årsdagen for den værste atomulykke i historien til at markere deres modstand mod planer om at bygge en række nye atomkraftværker. De bar gule t-shirts med et bogstav på hver enkelt, der tilsammen dannede ordene »No to Chernobyl«. To dage før verden blev informeret Der blev holdt et minuts stilhed flere steder i Ukraine på det tidspunkt, hvor radioaktiv forurening strømmede ud i atmosfæren og bredte sig over store dele af Europa for 20 år siden. Eksplosionen i Tjernobyls reaktor fire - midt under et uforklarligt forsøg - forurenede store dele af Ukraine, Hviderusland og Rusland. Men det tog de sovjetiske myndigheder to dage, før de informerede verden og den sovjetiske befolkning om katastrofen. Dødstal vides ikke De hastige oprydninger og forsøg på standse udslippet af giftigt radioaktivt materiale kulminerede med en betonindkapsling af den ødelagte reaktor. Tusinder fik sundhedsproblemer og mange mennesker døde både under selve katastrofen og som følge af eftervirkninger af strålingen. De anslåede dødstal som følge af eksplosionen går fra cirka 4.000 mennesker til omkring 93.000. Hundredtusinder af indbyggere blev evakueret. Og FN anslår, at omkring syv millioner mennesker fortsat lever i områder med for høj radioaktivit stråling. Betonindkapsling skal skiftes 'Sarkofagen' af beton over reaktoren skal nu udskiftes, hvilket kommer til at koste myndighederne millioner af dollars. »Dagens ceremonier til markering af ulykken betyder desværre ikke, at vi kan sige farvel til Tjernobyl. Den vil være en del af Ukraine i mere end en generation fremover«, siger talsmanden for parlamentet, Volodimir Lytvyn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her