Opklaringen af, hvem der stod bag bombeangrebet i Dahab i Egypten, ser ud til at være rykket lidt nærmere. Ifølge den egyptiske avis Al-Ahram har det egyptiske politi nu identificeret tre mennesker, som de mener udførte bombeangrebet som et selvmordsangreb. CNN Online citerer dog en talsmand for præsidenten for at sige, at det stadig er usikkert, om det virkelig var selvmordsbombere, eller om bomberne blev bragt til eksplosion ved hjælp af primitive, tidsindstillede apparater. Lokale beduiner i søgelyset Indenrigsminister Habib el-Adly har tidligere sagt, at det var usikkert, om angrebene var blevet udført på samme måde, som tidligere angreb på halvøen, skriver AP. Han påpegede, at sprængstofferne ikke var de samme, som de, der blev brugt i Sharm el-Sheik sidste år eller i Taba for to år siden. I begge tilfælde rettede myndighederne også lyset mod lokale beduiner, der var blevet optaget af militant islam. Det er dog aldrig slået fast, at det var dem, der stod bag angrebet. Usikkerhed om dødstal Foreløbigt har egyptisk politi anholdt 30 mennesker, som nu skal afhøres. Det statslige nyhedsbureau oplyser ifølge avisen Haaretz, at to af dem er computeringeniører, der ankom til Dahab dagen før de tre eksplosioner rystede byen. Ligesom der hersker en vis usikkerhed om, hvem der stod bag, synes dødstallet heller ikke endeligt afklaret. AP skriver, at 24 mennesker er døde, heraf tre udlændinge. Ifølge CNN er der 18 døde, heraf er 12 egyptere, resten udlændinge. Populært feriemål for israelere Flere radikale muslimske grupper haft travlt med at distancere sig fra angrebet. Lederen af den islamiske, fundamentalistiske organisation Det Muslimske Broderskab i Egypten fordømte angrebene som »aggressive angreb på menneskelige sjæle skabt af gud«, skriver AP. Også den militante palæstinensiske organisation Hamas fordømte angrebene, og kaldte dem »kriminelle angreb mod alle menneskelige værdier«. Et muligt motiv for angrebet kan være, at den isolerede og øde halvø er blevet et populært feriemål for israelske turister. Dermed kan et bombeangreb på halvøen være både et symbolsk angreb på israelere og et forsøg på at underminere Mubaraks autoritet som præsident, skriver CNN.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























