Formanden for Nepals største oppositionsparti, Girija Prasad Koirala, er udpeget som landets nye premierminister af kong Gyanendra. Det oplyser det kongelige palads ifølge nyhedsbureauet AFP. Den 84-årige Koirala var blevet indstillet enstemmigt af lederne fra de syv partier i oppositionens alliance. Omfattende demonstrationer Hans udnævnelse kommer efter tre ugers omfattende demonstrationer, som tvang kongen til at genindsætte parlamentet, der har været sat fra bestillingen i fire år. »Hans majestæt kongen har udpeget Girija Prasad Koirala som den nye premierminister efter anbefaling fra de syv delagtige politiske partier«, hed det i erklæringen fra hoffet. Syg regeringsleder Det ny parlament holder sin første samling i morgen - men en lungeinfektion betyder, at den aldrende Koirala måske må blive hjemme, skriver nyhedsbureauet AP. Koiralas sygdom holdt ham væk fra dagens jubelscener i Kathmandu, hvor titusinder hyldede de hidtidige oppositionspolitikere for deres kamp mod kongen, der genindførte enevælde for et år siden. Kongen afgav magten tidligere på ugen - efterfølgende valgte de maoistiske oprørere at indføre en ensidig våbenhvile på tre måneder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























