Adskillige palæstinensere stødte i dag sammen i Gaza på grund af en uoverensstemmelse om sikkerhedsstyrkerne. Det er den værste interne strid mellem den Hamas-ledede palæstinensiske regering og Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, i flere måneder. Studenter og militante, der er loyale over for den yderliggående islamiske Hamasbevægelse eller Fatah beskød hinanden og kastede med sten og rørbomber i Gaza. 20 mennesker blev såret. Magtkamp Balladen startede, efter at Hamas torsdag erklærede, at et sikkerhedshold under ledelse af en fremtrædende militant Hamas-tilhænger, som Israel er på jagt efter, skal gennemtvinge lov og orden i Gaza. Udnævnelsen af Jamal Abu Samhadana, der er leder af De Folkelige Modstandskommitéer, opfattes i brede kredse som et forsøg fra Hamas' side på at styrke sit greb om indenrigsministeriet. Men Abbas, der er Selvstyrets øverste chef, underkendte fredag udnævnelsen.
Sammenstød i Gaza mellem Hamas og Fatah
Lyt til artiklen