Slovenien donerer bjørne til Frankrig

I Slovenien har det en yderst sund bestand af brune bjørne. Så nu har de foræret fem af dem til Frankrig. - Arkivfoto: Johnny Frederiksen
I Slovenien har det en yderst sund bestand af brune bjørne. Så nu har de foræret fem af dem til Frankrig. - Arkivfoto: Johnny Frederiksen
Lyt til artiklen

Der er ikke det, man ikke kan give som en kærlig gave. Slovenien har netop bekendtgjort, at de vil indfange fire hun-bjørne og en han, og forære de pelsede dyr til Frankrig. Meningen er, at det skal hjælpe til den faldende bestand af brune bjørne i det sydlige Frankrig. Her er der blot 14 bjørne tilbage, anslår eksperter. Den sidste hun-bjørn der nedstammer fra de franske Pyrenæer blev skudt i 2004. Masser af slovenske bjørne Slovenien er et land, der er rig på bjørne. Op mod 700 bjørne vandrer netop nu rundt i landet. På grund af det forholdsvist sunde antal bjørne, har Slovenien de seneste år hjulpet blandt andet Italien, Østrig og Spanien med at øge forekomsten af bjørne. Og nu er det altså Frankrigs tur til at få glæde af de slovenske rovdyr. Målet er unger En talskvinde for det slovenske miljøministerium, Darha Dolenc, siger til BBC, at jægerne har frem til august til at indfange de fem brune bjørne, der er mellem tre og seks år. Samme dag som de er indfanget, vil de blive transporteret på en 'human og sikker måde' til Frankrig, fortæller Darha Dolenc. »De vil forblive i live og få unger«, udtaler Dolenc håbefuldt. »Det er målet«! Ingen grund til frygt Bjørne-jagt var forbudt i Slovenien frem til 1980'erne, hvor bestanden gik hen og blev betragtet som for høj. I år tillader myndighederne, at jægerne indfanger 100 bjørne - og det er inklusiv de fem, der nu er foræret til Frankrig. Der er ingen forlydender om, hvor Frankrigs præsident, Jaques Chirac, har reageret på gaven fra øst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her