Beboerne i San Francisco er stort set uforberedte på det næste store jordskælv, der før eller siden vil ramme området. Det viser en undersøgelse det amerikanske Røde Kors har lavet. 'The big one' truer Undersøgelsen viser, at kun seks procent af regionens beboere har en katastrofeplan klar til 'The big one' som organisationen har døbt et fremtidigt altødelæggende jordskælvskælv i San Francisco. Sidst et sådan ramte San Francisco var i 1989, da byen blev ramt af et jordskælv, der målte 7,1 på richterskalaen. Undersøgelsen kommer netop som regionen skal til at markere 100 års dagen for jordskælvet i 1906, der dræbte omkring 3.000 mennesker, og betragtes som en af de værste naturkatastrofer i USA´s historie. Efterlyser katastrofeplan Røde Kors benytter årsdagen til at indlede en kampagne, der skal få beboere i jordskælvsramte områder til at forberede sig bedre til når katastrofen rammer. Befolkningen er nødt til selv at have en plan klar og viden om katastrofehåndtering. Blandt andet fordi regeringens beredskaber ofte er længe om at reagere og bliver overrasket af de store naturkatastrofer. Har lært af Katrina Det blev klart da New Orleans sidste år blev ramt af orkanen Katrina. »Regeringen vil ikke være der de første 24 timer«, siger Jerry Brown til Reuters. Han er tidligere guvernør i Californien, og en fortalerne for projektet. San Francisco ligger ovenpå 'San Andreas' bruddet, der løber gennem det meste af Californien. Hvis der opstår voldsom bevægelse i bruddet vil omkring 10 millioner mennesker bliver påvirket. Det vurderer det amerikanske geologiske institut, der har beregnet, at der er en risiko på 62 procent for, at der kommer et jordskælv, der måler over 6,7 på richterskalaen inden år 2032.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























