Civile, arbejdere og soldater har mistet livet, da Irak blev ramt af en stribe separate voldelige angreb, rapporterer de internationale nyhedsbureauer. Der er endnu ikke overblik over det samlede antal ofre for de bilbomber, bagholdsangreb, likvideringer og bortførelser, der dagen igennem rystede det hårdt plagede land. Bilbombe syd for Bagdad Syv bygningsarbejdere rapporteres dræbt i Mosul i den nordlige del af Irak. Fem civile rapporteres dræbt i Baquba nord for Iraks hovedstad, Bagdad. Mindst 11 andre mennesker blev dræbt og 23 såret ved et bilbombeattentat på en markedsplads i byen Mahmudiya syd for Bagdad. Yderligere fire mennesker blev dræbt af en bilbombe i nærheden af en moské i det østlige Bagdad. Amerikanske soldater blandt ofrene Det amerikanske militær meddelte, at tre marineinfanterister blev dræbt under kampe i Iraks vestlige Anbar-provins. Samtidig oplyste sikkerhedskilder, at mellem 12 og 15 irakiske mænd, der arbejdede for investeringsselskaber i Bagdad, blev bortført af bevæbnede mænd iført irakiske politiuniformer. De mange voldelige episoder fandt sted på en dag, hvor det irakiske parlament udskød parlamentets møde »i nogle dage«, da Iraks folkevalgte politikere endnu ikke er nået til enighed om fordelingen af ministerposterne i Iraks regering.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager