Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Iran giver økonomisk håndsrækning til Hamas

Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad udveksler håndtryl med Hamas-lederen Ismail Haniya . - Foto: AP
Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad udveksler håndtryl med Hamas-lederen Ismail Haniya . - Foto: AP
Lyt til artiklen

Iran vil hjælpe med til at finansiere den økonomisk svækkede, Hamas-ledede palæstinensiske regering. Ifølge Mottaki vil Iran støtte Hamas-regeringen med 50 mio. dollar (ca. 308 mio. kr.). Den iranske udenrigsminister Manuchehr Mottaki kom med erklæringen på en konference i Irans hovedstad, Teheran, om støtte til palæstinenserne, efter at USA og EU har indstillet støtten til de palæstinensiske selvstyremyndigheder. Begrundelsen er, at Hamas står bag terrorangreb rettet mod Israel. »Vi er vidne til det gradvise forfald og kollaps af det zionistiske regime, og med støtte fra den islamiske verden vil den legitime modstand sejre«, sagde Mottaki ved afslutningen af konferencen. EU har stoppet for støtte EU besluttede for en uge siden at fastfryse hjælp og standse kontakter til den officielle del af Det Palæstinensiske Selvstyre. Derimod skal sundhedsbistand fortsætte, så man undgår at skade den fattige befolkning. På grund af bombeterror mod Israel befinder selvstyrets regerende Hamas-bevægelse sig på EU's og USA's terrorlister. Siden januar har EU holdt sig i venteposition, men på mødet i Luxembourg i mandags påpegede den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), at Hamas siden har arbejdet på at erstatte EU's støtte med penge fra Rusland og Iran for derved at kunne fastholde målet om at udslette Israel. »Det gør stort indtryk på mig, at man forsøger at få støtte til ikke at gøre det, vi beder om«, sagde han på et pressemøde i Luxembourg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her