Tog ramte lastbil - flere omkommet

Lyt til artiklen

Mindst fire persner blev dræbt, da et intercitytog kolliderede med en lastbil i det nordlige Grækenland sent søndag. Mellem 20 og 30 andre blev kvæstet ved kollisionen, der afsporede to af togets fire togvogne. Redningsfolk siger til nyhedsbureauet Reuters, at tilstanden for mindst syv af de kvæstede er alvorlig. Dødstal kan stige Toget var på vej fra den nordøstlige by Alexandroupolis til havnebyen Thessaloniki, da det kolliderede med en lastbil, der forsøgte at krydse togskinnerne nær byen Drama. To af togvognene blev afsporet, mens to andre fik så hård en medfart, at de endte med at ligge på hovedet. »Vi frygter, at langt flere personer er fanget under de fire vogne. Vi kan ikke sige, hvilken tilstand, de er i«, siger brandchef Andreas Kois til nyhedsbureauet AP. Redningsmandskabet afventer, at en kran skal løfte de fire togvogne væk fra sporene. Overså advarselssignal Ifølge politiets oplysninger var der 110 passagerer om bord på toget. Årsagen til ulykken er efter al sandsynlighed, at lastbilchaufføren overså advarselssignalet ved togsporet, skriver Reuters. I sidste måned mistede tre personer livet ved en anden togulykke i det nordlige Grækenland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her