Han var ventet tilbage til Rom som taber. Men regeringschef Silvio Berlusconi vendte tilbage til regeringskontorerne fra domicilet Villa Arcore nær Milano som sandsynlig vinder af et valg, som han i de seneste uger stod til at tabe. Regeringschefen har indtil videre valgt at lade sine medarbejdere og løjtnanter optræde i de mange tv-udsendelser. »Tålmodighed« Hans udenrigsminister, Gianfranco Fini fra det rivaliserende højreparti Alleanza Nazionale, nøjedes også kun med at vise sig et kort øjeblik i partihovedkvarteret i Via della Scrofa i Rom. Udenrigsministeren nøjedes som de andre højreledere med et stille smil og ordene: »tålmodighed« og »forsigtighed«. Polemik om valglov Han har nemlig dårlige erfaringer. Ved de seneste kommunalvalg lignede han på valgaftenen en sejrherre - men han blev overhalet på målstregen af den tidligere kommunist, Walter Veltroni. På tv-skærmene holdt andre politikere, journalister og kommentatorer sig derimod ikke tilbage. De var hverken tålmodige eller forsigtige, men kastede sig med professionel begejstring over den sensationelle udvikling af valget. I tv-udsendelsen Porta a Porta, som er et meget populært debatprogram, sagde kommunistlederen Fausto Bertinotti, at valgkampen har vist én ting: »Landet er delt midt igennem, og det ser vi også med det døde løb i valgresultatet. Det sætter delingen af landet på spidsen. Italien er delt i to lige store poler«. Han var stærkt utilfreds med, at centrum-venstre ved valget til Senatet ser ud til at have et flertal af stemmer - men i kraft af Silvio Berlusconis nye valglov ligger højrefløjen nu til et flertal, udtalte han ligesom andre centrum-venstre-ledere i aftes. Pessimisme Delingen af landet har været et gennemgående tema i valgkampen, og flere kommentatorer med sympati for højrefløjen bebrejdede i aftes venstrefløjen, at den har overdrevet denne deling og landets problemer. De benyttede også lejligheden til at angribe de ledere af arbejdsgiverforeningen og det konservative dagblad Corriere della Sera, der i valgkampen vendte sig mod Silvio Berlusconi. Han kritiserede dem for kun at omtalt de negative ting i det italienske samfund. De er der, sagde flere ledere, men nu gør vi det bedre, lovede de. En af Berlusconis tilhængere sluttede med følgende replik: »I har sagt, at Berlusconi hverken kunne det ene eller det andet. Men han har altid sagt, at han ikke tror på exit polls. Det havde han i det mindste ret i«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























