Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, siger, at han nægter at rykke sig 'en tøddel' i sagen om landets omstridte atomprogram. »Vores fjender ved, at de ikke en gang er i stand til at skade vores nation ganske lidt, og de kan ikke skabe den mindste forhindring på den glorværdige og fremadskridende vej«, har Ahmadinejad sagt i en tale på iransk tv. Samtidig havde USA's præsident, George W. Bush, travlt med at afvise rygter om, at det amerikanske militær er i gang med at forberede et angreb på iranske atomanlæg. Bush: 'Vilde spekulationer' Med unavngivne amerikanske embedsmænd og uafhængige analytikere som kilder skrev avisen Washington Post i weekenden, at angreb ikke er sandsynlige på kort sigt, men at embedsmændene forbereder sig på det som en mulighed og bruger truslen til at overbevise iranerne om, at der er alvor bag ordene. »Jeg læste artiklerne i weekenden - det var vilde spekulationer«, sagde Bush. FN's Sikkerhedsråd gav i slutningen af marts Iran en frist på 30 dage til at indstille berigelsen af uran, der kan bruges til at producere atomvåben. Iran har hidtil nægtet at droppe atomprogrammet og insisterer på, at det omstridte atomanlæg kun skal bruges til fredelige formål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























