Der bliver ingen bred regeringskoalition i Italien. Centrum-venstrefløjens kandidat, Romano Prodi, afviser Silvio Berlusconis friertanker, efter at det officielle resultat fra det italienske valg peger på Prodi som vinder. Specifik koalition Romano Prodi gentog sent tirsdag, at han er valgets vinder. Samtidig afviste han enhver snak om, at Italien skal ledes af en koalition, der både indeholder Romano Prodis centrum-venstre-alliance og Silvio Berlusconis Forza Italia. »Vi gik til valg på at danne en specifik koalition. Valget har nu givet os et antal pladser i Deputeretkammeret og i Senatet, som tillader os at regere«, sagde Prodi til nyhedsbureauet AP. Direkte adspurgt om det betyder, at Prodi dermed afviser Berlusconis forslag om en bred koalition, svarede en af Prodis talsmænd: »Absolut«. Som i Tyskland Silvio Berlusconi foreslog i sin første kommentar efter valget, at Italien fremover skal ledes af en bred koalition: »Måske skulle vi følge eksemplet fra andre europæiske lande, eksempelvis et vigtigt land som Tyskland, for at se, om det ikke ville være en idé at forene kræfterne og regere i harmoni«, sagde Berlusconi. Anerkender ikke resultatet Forslaget kom, efter at Berlusconi havde afvist at godkende centrum-venstrekoalitionens sejr og krævet nyoptælling af nogle af stemmerne. Berlusconi kom med meldingen på et pressemøde, hvor han var omgivet af repræsentanter for den centrum-højre-koalition, som har ledet Italien de sidste fem år. »Vi vil ikke tøve med anerkende vores politiske modstanderes politiske sejr, men kun efter at stemmerne er blevet lovmæssigt undersøgt«, sagde Berlusconi. Officielle tal giver Prodi sejren Han såede tvivl om resultatet, selv der netop var kommet et endeligt resultat fra det italienske indenrigsministerium. Ifølge de officielle tal har Prodis centrum-venstre fået 341 mandater i Deputeretkammeret mod 277 til Berlusconis centrum-højre. I Senatet er fordelingen 158-156 i centrum-venstres favør. Berlusconi undergraver valget Når man ser på det faktiske antal stemmer, er forskellen mellem de to italienske blokke imidlertid meget lille. Centrum-venstres forspring i dysten om kontrollen med Deputeretkammeret er blot omkring 25.000 stemmer. Ifølge Berlusconi har der endvidere været uregelmæssigheder i optællingen af stemmer fra italienske vælgere, som bor rundt om i verden. Stemmerne fra udlandsitalienere blev udslagsgivende i kampen om Senatet. Centrum-venstre-koalitionen beskylder i en fælles erklæring til gengæld Berlusconi for at »undergrave valget«, når den siddende premierminister sår tvivl om valgresultatet. Prodis koalition fastslog, at Berlusconis forsøg på at så tvivl om resultatet og hans krav om omtælling »i virkeligheden er et forsøg på at omgå de faktiske kendsgerninger: Centrum-venstres uomtvistelige sejr«, hedder det i erklæringen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























