De studerende i Frankrig satte i dag en stopper for trafikken i flere byer. Motorveje blev spærret og togtrafikken sat ud af funktion, da studerende løb rundt på skinnerne. Dermed opretholder demonstranterne presset på regeringen i sagen om CPE, den kontroversielle arbejdsmarkedslov. Flere byer ramt af protester I byen Marseille, der er et trafikalt knudepunkt i landet, spærrede omkring 200 unge mennesker al togtrafik ud af byen. Lignede aktioner fandt sted i Nantes, Angers, Rennes, Lille, Dunkirk og Roanne. Senere i dag tager det franske forfatningsråd stilling til, om CPE er forfatningsstridig. Kritikerne mener, at loven går imod forfatningen, da den giver arbejdsgiverne lov til at fyre folk under 26 år uden begrundelse.
Franske studenter stopper trafikken i protest mod ny lov
Lyt til artiklen