EU vil ikke, som man ellers har truet med, suspendere forhandlingerne med Serbien i næste uge. Usikkerheden om optagelsesforhandlingerne er opstået som følge af landets fodslæben i bestræbelserne på at fange den krigsforbrydersigtede, bosniske general Ratko Mladic. EU giver Serbien endnu en måned til at fange Mladic, så han udleveres til retsforfølgelse ved FN's Krigsforbryderdomstol i Haag. Fremskridt i samarbejdet Forhandlingerne om Serbiens optagelse i EU fortsætter, efter at chefanklageren ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag, Carla del Ponte, i dag fortalte EU's udvidelseskommissær, at der er sket »fremskridt« i samarbejdet. Efter sit møde med del Ponte sagde udvidelseskommissær Olli Rehn, at hendes orientering til ham »gør det troligt, at der kan komme konkrete resultater i de kommende uger«, hvad angår jagten på eftersøgte krigsforbrydersigtede. »På dette grundlag har jeg besluttet at gennemføre næste uges forhandlingsrunde«, hedder det i en erklæring fra Rehn. Beviser for fuldt samarbejde Ollie Rehn lod i går regeringen i Beograd vide, at den har en uge til at vise, at den alvorligt arbejder på at pågribe Mladic med henblik på hans udlevering til Haag. »Vi kan genoptage forhandlingerne samme dag, der er beviser på fuldt samarbejde, der kan føre til anholdelsen og udleveringen af Ratko Mladic«, sagde Rehn til journalister i Bruxelles. »Der har været en periode præget af et tilbageslag i samarbejdet med Serbien. Nu, gennem de seneste uger, har situationen muligvis ændret sig i nogen udstrækning, men det er præcist dette, jeg ønsker at blive orienteret om af fru del Ponte«, sagde EU's udvidelseskommissær.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.