Palæstinensisk leder advarer mod ny uro

Ismail Haniyeh advarer mod uroen. - Arkivfoto: AP
Ismail Haniyeh advarer mod uroen. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Situationen er farlig. Det fastslog den nye palæstinensiske ministerpræsident, Ismail Haniyeh, fra Hamas, lørdag. »Lad os ikke vende vores våben imod hinanden. Det er vigtigt, at vi ikke skrider over i borgerkrig«, sagde Haniyeh i et forsøg på at dæmpe uroen dagen efter, at rivaliserende palæstinensiske grupper havde åbnet ild imod hinanden under en begravelse i Gaza. Tre blev dræbt og over 30 såret. Haniyeh, der i valgkampen lovede at bringe 'ro og orden' i Gazas gader, tilføjede, at sikkerhedsstyrkerne »vil forsøge at få væbnede civile væk fra gaderne«. Dræbt på stedet Haniyeh, hvis 24 mand store Hamasregering blev taget i ed tirsdag, fik ikke mange dage til at finde sig til rette på deres ministerposter, før uroen brød løs. Fredag formiddag eksploderede Yusef Abu Qukas bil. Han blev dræbt på stedet. Abu Quka var en af lederne af de såkaldte Folkelige Modstandskomiteer, der blandt andet står bag de daglige Qassam-raketangreb imod Israel. Modstandskomiteerne består fortrinsvis af folk fra Hamas og Fatah. Abu Quka var kendt som en af Hamas' mænd i komiteerne. 'Åben krig' Først blev Israel beskyldt for drabet. Men hurtigt vendte vreden sig imod den præventive sikkerhedsstyrke, der som alle andre sikkerhedstjenester hovedsageligt består af Fatahfolk. Hamasdelen af Modstandskomiteerne erklærede sikkerhedstjenesten »åben krig«. Den nye indenrigsminister Said Siyam, der er ansvarlig for dele af sikkerhedsstyrkerne, fastholdt på sin første dag som minister, at han aldrig vil arrestere palæstinensere, der »deltager i modstandskampen« (imod Israel, red). Lørdag lovede han at bringe Abu Qukas mordere for retten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her