Britisk forbud mod islamisk dragt

Efter års juridiske tovtrækkerier gav et panel på fem dommere i det britiske Overhus onsdag en Luton-skole medhold i at opretholde et forbud mod den islamiske jilbabklædning, der dækker kroppen fra top til tå. Sagen har været fulgt med stor interesse i Storbritannien på grund af dens principielle karakter: Hvor går grænsen mellem en skoles ret til at dekretere påklædning og elevernes individuelle religiøse rettigheder? Storbritannien ser i høj grad sig selv som et multikulturelt og multireligiøst samfund, der adskiller sig fra f.eks. Frankrig, hvor islamisk klædedragt og hovedtørklæder er blevet forbudt i skolerne. Muslimer delt I Storbritannien er det op til den enkelte skoles ledelse at fastsætte normer for påklædning. Mange skoler, der tidligere havde helt ensartede uniformer, har tilpasset reglerne, så også muslimske elever kan bære uniform med f.eks. et hovedtørklæde. Sagen har også delt de britiske muslimer i to lejre, hvor de mere radikale mener, at den ikke skulle være ført overhovedet. »For en troende muslim er det helt absurd overhovedet at føre en sag om et religiøst anliggende i et sekulært retssystem«, siger en fremtrædende radikal imam, Adjem Chowdury, således til Politiken. Bortvisning fra skole Balladen opstod i september 2002, da den muslimske elev, Shabina Begum, der nu er 17 år, blev sendt hjem fra Denbigh High School i Luton efter at hun mødte til undervisning i islamisk klædedragt. Indtil da var hun mødt i skole i den af skolen godkendte islamiske klædedragt, tunika og lange bukser med hovedtørklæde, men efter sin første menstruation besluttede hun - angiveligt uden pres fra forældrene - fremover at iføre sig den heldækkende jilbab, når hun færdedes udenfor hjemmet. Bortvisningen medførte, at den unge pige ikke gik i skole i to år. Derimod blev hun 'kalenderpige' for sin sag, der har været omtalt i 137 lande. Kampagnen gav bonus i begyndelsen af 2004, da en dommer ved den britiske højesteret besluttede, at sagen skulle afprøves på grund af dens principielle karakter. Pigens advokat blev Cherie Booth, den britiske premierminister Tony Blairs hustru, der har været med under hele forløbet gennem tre retsinstanser. Hun er som advokat kendt for at føre sager, hvor offentlige institutioners krav og hensyn støder sammen med individuelle rettigheder. Muslimske hensyn Sagen blev første gang pådømt i sommeren 2004, hvor en højesteret gik imod den unge muslimske kvinde. Dommerne lagde til grund, at skolen i Luton i forvejen tog udvidet hensyn til muslimske elevers særlige krav og religiøse vaner. Dommerne mente derfor ikke, at skolen havde nægtet klageren at praktisere sin religiøse overbevisning ved at insistere på den særlige islamiske klædedragt. I forvejen havde skolen nemlig indført en række forordninger, der tog særlige hensyn til muslimske elever, og som blev til i samråd med elever, forældre, kommunalbestyrelse og muslimske organisationer i Luton. Otte uf af 10 elever i Luton-skolen er muslimer. Afgørelsen blev indklaget for den britiske appeldomstol, der i marts 2005 gav pigen medhold med den begrundelse, at skolen havde 'nægtet hende retten til at praktisere sin religion'. Kendelsen gav genlyd, da den indebar, at skoler over hele Storbritannien kunne tvinges til at sløjfe den traditionelle ret til at diktere uniformsreglementer. Sejr til kvinderne Den unge pige, der i mellemtiden fik tilladelse til at gennemgå tre års pensum på et år, erklærede ved den lejlighed, at hun havde 'vundet en sejr på alle muslimske kvinders vegne'. Skolen i Luton tog sagen til Overhuset, den ultimative appelinstans, bakket op af uddannelsesorganisationer. Og onsdag blev appelrettens afgørelse omstødt - igen med henvisning til, at skolen i forvejen havde taget udvidede hensyn til, at den havde muslimske elever. Den øverste dommer, Lord Bingham, sagde i sin begrundelse for kendelsen, at 'det vil være uansvarligt af retten, der ikke har detaljeret indsigt i skolens erfaringsgrundlag eller kendskab til rektor, stab og bestyrelse, at tilsidesætte deres bedømmelse i en sag af så følsom karakter som denne'. Muslimer uenige Med andre ord: Overhusets dommere mener, at det stadig skal være op til den enkelte skole at fastsætte normer for påklædning og opførsel. Almene hensyn sættes over individuelle - og den nu 17-årige Shabina Begum erklærede, at hun var 'bedrøvet', men 'tilfreds med, at sagen nu er afsluttet'. Det vil imidlertid vise sig. Cherie Booths overvejelse over, om sagen skal videre til Den europæiske Menneskeretsdomstol, er én ting. En helt anden sag er den debat, affæren har vakt blandt Storbritanniens muslimer - mange ser Overhusets kendelse som et nederlag. Andre ser dette, at sagen i det hele taget blev ført, som bevis for, at Storbritannien er til det yderste tolerant og liberal i forhold til den muslimske minoritet. Og atter andre - især yngre radikale islamister - ser den som et 'knæfald' for den 'ikketroende britiske stat'. Den unge imam, Adjem Chowdury, siger til Politiken, at pigen »aldrig skulle være gået til domstolene i med et religiøst klagemål. For det siger sig selv, at en muslim ikke kan dømmes af en ikkemuslimsk domstol. Det strider mod Koranen og shariaen, den islamiske lov«. Chowdury peger på, at Shabina Begum kunne have uddannet sig 'i hjemmet', som mange muslimer gør. Hvor mange kan han ikke sige. »Men fænomenet er udbredt«, tilføjer han.