USA er den vestlige verdens altafgørende beskytter. Sådan lød budskabet fra Storbritanniens premierminister Tony Blair i en tale i nat dansk tid i det australske parlament i Canberra. Her lagde Blair ikke skjul på, at USA efter hans overbevisning er hjørnestenen i kampen mod ekstreme islamister - en kamp, der for tiden udkæmpes i Irak og Afghanistan. »Risikoen ved USA i dag er ikke, at de er for involverede - riskoen er snarere, at de beslutter sig for at hejse vindebroen og trække sig ud«, sagde Tony Blair ifølge nyhedsbureauet AP til den lydhøre forsamling. Brug for USA Australien og Storbritannien var de eneste lande, der deltog i selve invasionen af Irak i 2003. Og Blair medgav da også, at det kan være problematisk at være allieret med USA. Han nævnte som eksempel, at krigen har splittet både australierne og briterne. Men »vi har brug for, at de involverer sig, vi ønsker, at de engagerer sig«, fastslog Blair. »For sandheden er, at ingen af de problemer, som truer os, kan blive løst eller blot diskuteret uden dem«. Trussel fra islamisk ekstremisme Blair understregede ifølge AP, at forsvaret for 'globale værdier' som retfærdighed og frihed kræver en international indsats i lande som Irak og Afghanistan: »Den største aktuelle trussel kommer fra islamisk ekstremisme. Den er ikke et forbigående vredesudbrud men en global ideologi, der er i evig krig med os og vores livsstil«. »Der er intet andet alternativ end at forsvare vore værdier - ikke bare i vore egne lande men verden over«, sagde Tony Blair og blev belønnet med et massivt bifald fra Australiens folkevalgte. Tropper på vej ud Før han talte til det australske parlament, sagde Blair til en australsk radiostation, at han forudser, at en betydelig del af de britiske tropper i Irak kan trækkes tilbage i takt med, at irakernes sikkerhedsstyrker opbygges. »Det, der sker lige nu i Irak, er, at de irakiske sikkerhedsstyrker og hæren opbygger deres kapacitet. Mens det sker, kan vi sænke niveauet«, sagde Blair til radiostationen ABC - dog uden at give en konkret tidsplan for en tilbagetrækkelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























