Biologiske våben udgør en reel terrortrussel. Det mener Interpol, der i disse dage afholder en workshop for myndigheder og politi fra flere asiatiske lande. Workshoppen, der bliver afholdt i Singapore, har til formål at diskutere, hvordan man kan forebygge bioterrorisme. »Nogle folk sætter spørgsmålstegn ved, om bioterrorisme er en reel trussel. De sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er nødvendigt at forberede sig mod den. Jeg er ikke i tvivl om, at truslen er ægte«, siger Robert K. Noble, sekretariats direktør hos Interpol, til nyhedsbureauet AP. Svært at spore bakterieterror Eksperter mener, ifølge AP, at biologiske våben især udgør en fare, da de er svære at spore med det samme efter et angreb. Samtidig spreder bakterierne sig let og ubemærket gennem inficerede personer. Det kan blandt andet resultere i, at de nemt kan sprede sig fra land til land. »Vi opdager måske ikke, at et biologisk angreb har fundet sted før måske flere dage eller uger senere. Til den tid kan terroristen allerede have forladt landet eller være bukket under for sygdommen, og alle de værdifulde efterforskningsspor kan være forsvundet«, forklarer Singapores minister for lov og orden, Ho Peng Kee. Politi skal samarbejde bedre Ministeren opfordrede på Interpol-workshoppen til, at de forskellige landes politi arbejder sammen og koordinerer indsatsen for at kunne bekæmpe et biologisk terrorangreb. Men også Interpol rådede til, at der blev gjort en indsats for at forhindre biologisk terror. »Hvis vi har chancen for at indføre foranstaltninger, der kan beskytte vores landes borgere, og som kan hjælpe med at reducere chancen for, at vores lande bliver et mål, så har vi pligt til at indføre dem«, opfordrer Robert K. Noble På Interpol-workshoppen deltager omkring 80 delegerede fra 26 asiatiske lande. Derudover har workshoppen deltagelse af en række videnskabs - og sundhedseksperter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























