Én af de mest eftersøgte mænd i Irak - den forhenværende vicepræsident Izzat Ibrahim al-Douri, opfordrer de arabiske lande til at boykotte Irak. Douri var Saddam Husseins højre hånd i Iraks revolutionære kommandoråd. Han var klør konge i det kortspil af eftersøgte som USA lagde frem under invasionen af Irak og var nummer seks på listen over de 55 mest eftersøgte personer. Opfordring til boykot USA mener, at Izzat Ibrahim al-Douri er én af de bærende kræfter i planlægningen af angreb mod koalitionens styrker i Irak. Nu optræder han på en båndoptagelse på den arabiske tv-station al-Jazeera, hvor han opfordrer de arabiske lande om at »boykotte regimet af agenter og forrædere«. Izzat Ibrahim al-Douri kalder samtidig den »irakiske oprørsbevægelse for den eneste legitime repræsentant for det irakiske folk«. Milliondusør Den tidligere vicepræsident menes at være en af bagmændene til folkemordet på kurderne i 1988-1989 - mest kendt er massakren ved Halabja i 1988, hvor 5.000 blev gasset ihjel. USA har udlovet en dusør på 61 millioner kroner for hans tilfangetagelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























