Zacarias Moussaoui, der står anklaget i forbindelse med terrorangrebene mod USA den 11. september 2001, har forklaret, at han skulle have fløjet et femte fly mod Det Hvide Hus. Angrebet mod Det Hvide Hus skulle tilsyneladende have fundet sted sammen med 'skobombemanden' Richard Reid. Dog på en anden dag end angrebet mod World Trade Center. Er medlem af al-Qaeda Moussaoui sagde samtidig, at han havde kendskab til, at to fly skulle flyve ind i World Trade Center, men han kendte ikke selve datoen. Han er den eneste person i USA, der står tiltalt i forbindelse med terrorangrebene. Moussaoui blev ført gennem afhøringen af sine forsvarsadvokater, der har været modstandere af hans insisteren på at aflægge vidnesbyrd. Han har allerede tidligere indrømmet at være medlem af al-Qaeda. Den 37-årige Moussaoui har allerede tidligere erkendt sig skyldig i seks anklagepunkter om sammensværgelse ved en forbundsdomstol. Et spørgsmål om død eller fængsel Juryen skal alene afgøre, om Moussaoui skal dømmes til døden eller have en livstidsdom i fængslet. Moussaoui er franskmand af marokkansk oprindelse. Ved terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 blev omkring 3000 mennesker dræbt. I alt fire fly blev kapret om morgenen 11. september 2001 og satte kurs, dels mod World Trade Center, dels mod det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. Et af de fire fly blev omdirigeret af de ombordværende passagerer og styrtede ned i Pennsylvania.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























