Svensk minister trækker sig efter Muhammed-sag

Laila Freivalds kom i modvind efter det viste sig, at udenrigsministeriet var involveret i en lukning af en hjemmeside, der bragte Muhammed-tegningerne- Foto: AP
Laila Freivalds kom i modvind efter det viste sig, at udenrigsministeriet var involveret i en lukning af en hjemmeside, der bragte Muhammed-tegningerne- Foto: AP
Lyt til artiklen

Sveriges udenrigsminister, Laila Freivalds, træder tilbage. Det oplyser statsminister Göran Persson ifølge AP. Laila Freivalds er anklaget for at have løjet over for medierne om sin involvering i en lukning af en hjemmeside. Afviser fyring Statsminister Göran Persson afviser, at Freivalds er blevet fyret og siger på et pressemøde, at »det var hendes egen beslutning«. Selv siger Freivalds, at hun ikke kan blive i regeringen i den »aktuelle situation«, skriver AP. Lukkede for Muhammed-tegningerne Hjemmesiden var ejet af partiet Sverigedemokraterna, og de havde valgt at bringe tegningerne af profeten Muhammed, der blev bragt første gang i Jyllands-Posten i september sidste år. Da hjemmesiden blev lukket, benægtede udenrigsministeren at kende til sagen. Men det har senere vist sig, at hun godt vidste, at udenrigsministeriet havde kontakt til det webhotel, der lukkede hjemmesiden. Tsnuamien spiller også ind Udover sagen om den lukkede hjemmeside, er hun blevet kritiseret for sin rolle i regeringens håndtering af tsunamien i Sydøstasien. Her døde omkring 500 svenskere. Hendes tilbagetrækning kommer kun seks måneder før det regerende parti skal ud i det, eksperter forudser vil blive et tæt valg mod en forstærket opposition. Bosse Ringholm afløser »Jeg synes, at det er godt, at vi fik afsluttet den her historie«, siger Miljöpartiets talsmand, Peter Eriksson, ifølge Ritzau om Freivalds' afsked. »Og det var godt, at Laila forstod, at hun ikke rigtigt nyder den tillid, der er nødvendig i dag«, tilføjer han. Vicestatsminister Bosse Ringholm bliver midlertidigt ny udenrigsminister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her