FBI blev advaret mod terrorangreb

FBI-agenten Harry Samit advarede sine overordnede om, at Zacarias Moussaoui, der er tiltalt for 11. septemberangrebene, ville bruge passagerfly mod terror. - Arkivfoto: AP
FBI-agenten Harry Samit advarede sine overordnede om, at Zacarias Moussaoui, der er tiltalt for 11. septemberangrebene, ville bruge passagerfly mod terror. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

En FBI-agent, som afhørte Zacarias Moussaoui inden terrorangrebet i New York og Washington den 11. september 2001, advarede adskillige gange sine overordnede om, at Moussaoui formentlig deltog i en plan om at kapre et passagerfly for at bruge det til et angreb. FBI-agenten Harry Samit har under retssagen mod Moussaoui fortalt, at han over 70 gange har gjort sine chefer opmærksom på, at Moussaoui var terrorist med tilknytning til al-Qaeda-netværket. Beskylder sine overordnede Samit forsøgte at skaffe en ransagningskendelse med henblik på at gennemsøge Moussaouis ejendele, men uden held. Han beskylder nu sine overordnede for 'forbryderisk forsømmelse'. Samit er anklagerens vidne i sagen mod Moussaoui, som allerede har erkendt sig skyldig i seks tiltalepunkter om sammensværgelse. Sagen - den eneste mod en deltager i 11. septemberangrebet -skal afgøre, om Moussaoui idømmes dødsstraf. Vakte mistanke på en flyskole Zacarias Moussaoui blev anholdt den 16. august 2001 efter at have vakt mistanke på en flyskole i delstaten Minnesota. Samit fortæller, at Moussaoui, som ikke har flycertifikat, blandt andet modtog undervisning i en simulator for at lære at navigere et jumbo jetfly.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her