Ledere af den syriske opposition sluttede sig fredag sammen i en fælles front, der skal sikre et regimeskifte i Syrien. »Syrien har behov for at blive reddet fra det autokratiske regime, som har svækket landet«, hed det i en erklæring efter et todages møde i Bruxelles. Overgang til demokrati på et halvt år Den nye fælles front tæller det muslimske broderskab, liberale, kommunister og kurdere, og de udsendte et 'nationalt program for forandringer'. Når Syriens leder, Bashad al-Assad, er fjernet, forestiller de sig, at demokratiet kan indføres efter en overgangsperiode på et halvt år. 14 politikere i eksil mødte op til at pressemøde for at fortælle om den nye 'Front til National Frelse'. Assas under pres Blandt dem var lederen for det muslimske broderskab, Ali Bayanouni, og Syriens tidligere vicepræsident Abdel-Halim Khaddam, der brød med det regerende Baath-parti og præsident Assad sidste år, efter i mange år at have tjent regimet. »Alle politiske, sociale og økonomiske partnere i Syrien vil danne en midlertidig regering, som skal være klar til at overtage administrationen af landet på et passende tidspunkt«, hed det i den fælles erklæring. Syriens præsident Assad har været under pres fra omverdenen oven på mordet sidste år på den tidligere præsident i Libanon Rafiq Hariri. FN undersøger fortsat, om den syriske regering havde en finger med i spillet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























