50.000 sagde farvel til Milosevic

50.000 mennesker mødte i dag op til Milosevic' begravelse - Foto: AP
50.000 mennesker mødte i dag op til Milosevic' begravelse - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mindst 50.000 mennesker samledes i dag i det centrale Beograd for at vise den tidligere jugoslaviske leder, Slobodan Milosevic, en sidste ære forud for hans begravelse, oplyser politiet. Ceremonien i Beograd begyndte kort efter middag, efter at titusinder af serbere fra Kosovo, Bosnien og hele Serbien og Montenegro samledes på en bred boulevard, hvor Milosevics båre var sat frem på et podium foran parlamentet. Samme parlament var skueplads for hans præsidentperiodes bratte afslutning, da bygningen blev stormet af demonstranter i oktober 2000. Tilhængere dominerede gaderne Men i dag var det den krigsforbrydertiltalte ekspræsidents tilhængere, der dominerede i gaderne. Flere tusind gæster samledes for at se kisten, inden den skulle transporteres videre til Milosevics fødeby, Pozarevac. Der skal han i eftermiddag begraves ved en ceremoni i familiens baghave, uden at en eneste af hans nærmeste pårørende ville være til stede. Flest ældre mennesker Demonstranterne i Beograd havde medbragt bannere, hvor de sammenlignede NATO-bombningen af Serbien og FN-domstolens angivelige afvisning af medicinsk hjælp til Milosevic. De bar også på billeder af Milosevic og røde roser, et symbol for Socialistpartiet. Flertallet af dem, der var mødt op lørdag, var ældre mennesker. Både i Beograd og i Pozarevac var folks holdninger delte. Nationalhelt Nogen så den tidligere statsleder som en nationalhelt og en martyr, mens andre var glade for, at han endelig var væk. De ville fejre begivenheden som afslutningen på en meget kedelig periode for landet. Ekspræsidenten døde for en uge siden af hjertesvigt i sin fængselscelle i Haag. Han stod blandt andet tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, ICTY. Slobodan Milosevic blev 64 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her