Mere end en million mennesker er på barrikaderne i en række franske byer for at vise deres modstand mod en ny ansættelseslov, der giver arbejdsgivere mulighed for at fyre unge efter forgodtbefindende inden for de første to år af ansættelsen. I den franske hovedstad, Paris, er politiet udkommanderet i stort tal for at forhindre uroligheder. Ifølge bureauet AFP har der været mindst 1,15 millioner mennesker i demonstrationerne. Fokus rettet mod Paris Den første af de over 150 planlagte demonstrationer fandt sted i byerne Poitiers og Toulouse, men fokus er rettet mod Paris, hvor en omfattende protestmarch satte sig i bevægelse i eftermiddags. Uropoliti holder klar i stribevis af busser langs marchruten, der går fra Place Denfert-Rochereau til Place de Nation på den anden side af Seinen. Udviklede sig til gadekampe Demonstrationer tidligere på ugen udviklede sig til gadekampe, der tvang politiet til at bruge tåregas i latinerkvarteret i Paris. Myndighederne har givet urostiftere fra det yderste højre og yderste venstre skylden for at stå bag gadevolden. »I dag kan vi virkelig se, at mobilseringen er stærkere end nogensinde. Enten lytter regeringen til fornuft og trækker ansættelsesloven tilbage, eller også bliver den tvunget til det i næste uge, fordi vi vil være tilbage i gaderne«, siger Bruno Julliard fra studenterforeningen UNEF. Forsøg på at standse protester I går opfordrede præsident Jacques Chirac til forhandlinger om loven straks i et forsøg på at stoppe protesterne. Flere ministre kom også på banen for at dæmpe gemytterne og foreslog, at arbejdsgiverne ikke må fyre ansatte uden plausibel grund. Kritikere af loven siger, at arbejdsgivere vil kunne fyre folk helt vilkårligt, og at loven åbner mulighed for grov udnyttelse af unges arbejdskraft. Regeringen har begrundet loven med, at flere arbejdsgivere vil ansætte unge og dermed bidrage til at reducere ungdomsarbejdsløsheden i landet. Loven er upopulær i brede dele af befolkningen. En meningsmåling viser, at 68 procent er imod loven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























