Demonstrationer i anledningen af treåret for den amerikanskledede invasion af Irak fik i dag tusinder af mennesker i gaderne rundt om i Europa, hvor meningsmålinger viser, at et flertal i befolkningerne er imod krigen. Modstanden mod krigen syntes at være stærkest i Rom, hvor titusinder deltog i protestmøderne bærende på plakater med slogans som »Stop krigen i Irak« og »Nej til krig for olie«. 15.000 på gaden i London I London skønnede politiet, at omkring 15.000 mennesker deltog i en antikrigsmarch. Det var langt færre end de 100.000 deltagere, arrangørerne havde ventet, og en skygge af demonstrationen i 2003, der tiltrak omkring en million mennesker. Flere tusinder mennesker mødte i dag frem til tilsvarende demonstrationer i bl.a. Danmark, Tyrkiet og Grækenland. Demonstrationerne var led i en international protestdag, der på verdensplan fik krigsmodstandere på gaderne i over 200 byer. I Europa var der anmeldt demonstrationer i bl.a. Amsterdam, Barcelona, Berlin, Dublin, Genève, Göteborg, Helsingfors, Lissabon, Oslo, Paris, Reykjavik, Stockholm og Wien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























