Tusinder protesterer mod valgsvindel i Minsk

Tusindvis af mennesker har trodset myndighedernes advarsler og har samlet sig på Oktoberpladsen i Hvideruslands hovedstad Minsk - Foto: AP
Tusindvis af mennesker har trodset myndighedernes advarsler og har samlet sig på Oktoberpladsen i Hvideruslands hovedstad Minsk - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mindst 6.000 mennesker har samlet sig på Oktoberpladsen i Hvideruslands hovedstad, Minsk, for at demonstrere mod den valgsvindel, der angiveligt har fundet sted ved præsidentvalget i Hviderusland. De to ledende oppositionskandidater, Aleksander Milinkevitsj og Alexander Kosulin, har desuden sluttet sig de tusinder af mennesker og har holdt taler for de tusinder af utilfredse borgere. Svindel Allerede inden de omkring 6.700 valgsteder lukkede klokken 18, havde den ledende modkandidat, Aleksander Milinkevitsj, erklæret, at valget var præget af svindel. Han påpegede bl.a., at valgobservatører var blevet »jaget bort fra valgstederne«. SMS-advarsler Præsident Aleksander Lukasjenko har advaret befolkningen mod at samles, og på forhånd har landets sikkerhedstjeneste, KGB, »begrundet mistanke om forsøg på terrorhandlinger« i forbindelse med de varslede protester. I går udsendte det statslige telefonselskab højst utraditionelt advarsels-SMS'er til en stor del af landets mobilbrugere, der blev frarådet at deltage i større forsamlinger i aften. Trodser advarsler Men befolkningen har altså trodset advarslerne og uropoliti holder parkeret i gaderne omkring Oktoberpladsen, oplyser de internationale nyhedsbureauer. Oppositionen har beskyldt præsident Aleksander Lukasjenko, der har styret Hviderusland med hård hånd siden 1994, for valgsvindel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her