Borgmester Neil Clarke lægger ikke fingrene i mellem, når han skal beskrive ødelæggelserne efter cyklonen 'Larry', der har ramt Queensland i det nordøstlige Australien: »Det ser ud som om, området er blevet ramt af en atombombe. Der er alvorlige skader«. Inden stormen ramte kysten, blev den nedgraderet fra kategori fem til kategori fire, alligevel fastslår meteorologer, at cyklonen er den værste, der har ramt Australien i årtier. Ødelæggelser for millioner Kystbyen Innisfail med 8.500 indbyggere er blevet hårdest ramt af ødelæggelserne. Hustage og væltede træer ligger overalt, skriver nyhedsbureauet AP. Borgmesteren vurderer, at det vil være nødvendigt at huse de nødstedte i telte på den lokale landingsplads. Myndighederne anslår, at skaderne vil komme til at koste hundredvis af millioner dollar. Området syd for Cairns er et populært turistmål på grund af adgangen til Great Barrier Reef, og mange udlændinge har måttet søge tilflugt på lokale hoteller. Mere end 50.000 indbyggere må klare sig uden elektricitet i de kommende dage. Men alt tyder, på at cyklonen ikke har kostet menneskeliv. »Ødelæggelserne er meget omfattende«, siger premierminister John Howard ifølge AP: »Heldigvis ser det ikke ud til, at der er nogen dræbte«. John Howard har lovet at sende nødhjælp og økonomisk kompensation til folk, der er blevet hjemløse. Pas på krokodillerne En talsmand for myndighedernes redningstjeneste advarer mod at tro, at faren er drevet over, selv om stormen har lagt sig: »De fleste dødsfald som følge af cykloner sker efter stormen er passeret. Hold børnene væk fra de overfyldte kloakledninger - pas på slanger og krokodiller. De fyre har også haft en slem nat«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























