Den srilankanske oprørsbevægelse, De Tamilske Tigre (LTTE) bruger trusler og vold til at presse penge ud af tamiler i udlandet, skriver menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i en ny rapport, der netop er blevet offentliggjort. Rapporten kommer kort efter Byrådsmedlem i Herning Arulanantharajah Thillainadarasa (S) blev ekskluderet af Socialdemokraterne, fordi han havde erkendt at have forbindelse til De Tamilske Tigre. Ifølge rapporten har De Tamilske Tigre optrappet indsamlingen af penge i udlandet, efter konflikten i Sri Lanka de seneste måneder er taget til. I Danmark har der tidligere været historier om, at tamilske flygtninge i tusindvis bliver afpresset beløb på op til 25.000 kroner.
Rapport: Tamilske Tigre afpresser tamilske flygtninge
Lyt til artiklen