Da kisten med Slobodan Milosevic' lig ankom til Beograd, stod hans tidligere socialistiske partimedlemmer i lufthavnen. I hænderne havde de en krans beklædt med røde roser - partiets symbol. Partimedlemmerne pakkede kisten ind i et rødt, blåt og hvidt serbisk flag, hvorefter de bøjede sig for at kysse den. Et private begravelsesfirma, fragtede så kisten til et lighus i den serbiske hovedstad. Flere hundrede sørgede I de kommende dage åbner lighuset for offentligheden, så folk kan få eksdiktatoren at se, inden han på lørdag bliver begravet i sin hjemby Pozarevac. Vognen, som fragtede kisten, blev fulgt at flere hundrede sørgende Milosevic-tilhængere. Serbiens regering nægter at holde en statsbegravelse for Milosevic, men hans socialistiske allierede vil ikke lade begravelsen forbigå i stilhed. Derfor arrangerede de dagens storslåede velkomst.
Milosevic' lig lander i Beograd
Lyt til artiklen