»Det kommer til at tage mange år. Vi skal måske regne i årtier, for vi skal være med til at bygge et samfund op fra ingenting. Omkring os er der mennesker, som ikke ønsker en stabil udvikling af landet«, siger en militær planlægger i NATO. Som andre topfolk i NATO insisterer han på fuld anonymitet. Topfolk, militære planlæggere og diplomater i NATO er ualmindelig klare, når de taler om den forestående udvidelse af NATO's engagement i Afghanistan. »Det bliver dyrt« Chancerne for et godt resultat er til stede, lyder vurderingen i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles og i alliancens Middelhavskommando i Napoli. Men Danmark og andre deltagende lande skal væbne sig med stor tålmodighed. En dansk diplomat minder om en anden kendsgerning, regeringen og Folketinget skal tage med i betragtning, hver gang de skal tage stilling til den fortsatte danske indsats: »Det bliver farligt. Det betyder også, at det kommer til at koste mange penge - også for Danmark«. Det kommer til at koste så meget, at topfolkene i NATO stiller spørgsmålet, om medlemslandene vil være med i længden. For principielt betaler de lande, der deltager i en aktion, selv regningen. Kolde fødder De mange advarsler ligner hinanden, uanset om de kommer fra en tidligere oberst med erfaring fra aktioner i Libanon, Afrika og Balkan eller fra den politiske chef for den amerikanske NATO-mission, Sherwood McGinnis. »Det er ikke tilfældigt, vi kommunikerer på den måde. For opinionen og beslutningstagerne i de lande, der sender soldater til Afghanistan, skal kende realiteterne«, siger en fransk planlægger. Hans tyrkiske, amerikanske og danske kolleger i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles giver ham ret. For deres store frygt er, at nogle lande undervejs får kolde fødder. En NATO-officer med mange års erfaring i fredsskabende aktioner og regulær indsats mod oprørere formulerer det på denne måde: »NATO-indsatsen startede stillede og roligt i Kabul og i den nordlige del af landet. Nu kommer vi til områder, hvor det bliver sværere og sværere at skelne mellem de to aktioner, der er i gang i landet«. Den ene er NATO's ISAF-aktion, der hidtil overvejende har bestået af bevogtningsopgaver, f.eks. i og omkring Kabul. Amerikanskledet operation Den anden er en amerikanskledet operation, hvor kommandosoldater med støtte fra især Frankrig og Tyskland - og med et mindre antal danske elitesoldater - bekæmper oprørere og terrorister i de uvejsomme bjerge mellem Afghanistan og Pakistan. Den indsats har hidtil ikke været nogen større succes, og oprørerne har i det seneste halve år gennemført stadig flere blodige aktioner i Kandahar- og Helmand-provinsen, hvor knap 200 danske soldater bliver udstationeret efter sommerferien. »Vi oplever allerede nu, at det bliver svært at holde de to aktioner ude fra hinanden. Så briter, hollændere og danskere kommer sandsynligvis i regulær kamp i de områder, hvor de nu skal arbejde«, siger en NATO-planlægger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























