De amerikanske styrker fortsætter den største militære indsats siden krigen brød ud i 2003. Mere end 50 fly, 200 pansrede køretøjer og 1.500 amerikanske og irakiske soldater er blevet sat ind i 'Operation Swarmer' nær byen Samarra, 100 kilometer nord for Bagdad i et angreb mod oprørsstyrkerne. Ingen tab Og indtil videre går missionen som smurt for den amerikanske krigsmaskine. »Vi har ingen meldinger om tab blandt de irakiske sikkerhedsstyrker eller koalitionen. Indtil videre har missionen været en stor succes«, siger Major Tom Bryant, chef for de amerikanske faldskærmstropper i Irak, til AP. USA anser Samarra for at være en af de vigtigste terrorbaser i Irak. Det var her shiamuslimernes Gyldne Moske blev angrebet for tre uger siden og udløste en ny bølge af drab og hævndrab mellem forskellige religiøse grupper. Ingen modangreb Indtil videre er mere end 40 formodede oprørere blevet pågrebet og det amerikanske militær regner med, at indsatsen vil fortsætte i »dagevis«. Landsbyen Jillaam i området omkring Samarra genlyder ifølge vidner af maskingeværild. Indtil videre har oprørstyrkerne ifølge Reuters ikke svaret igen med modangreb, siden amerikanerne i går indledte aktionen. Sunnimuslimer kritiserer Til gengæld møder USA kritik for angrebet blandt sunnimuslimske politikere. »Denne store operation, der anvender fly, sender et signal til parlamentet og irakerne om, at løsningen er militær og ikke politisk«, siger en sunnimuslimsk politiker til Reuters. Men talsmand for den irakiske forsvarsminister nedtoner betydningen 'Operation Swarmer'. »Denne operation er ikke en invasion og medierne har overreageret. Missionen sigter mod at få kontrol og indlede angreb mod udvalgte områder«, siger General Salih Sarhan ifølge Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























