Britisk indenrigsminister kritiserer Fogh

Charles Clarke. - Arkivfoto: AP
Charles Clarke. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Storbritanniens indenrigsminister Charles Clarke stiller sig nu op i rækken af kritikere af den danske regering i Muhammed-sagen. På et offentligt debatmøde i går kritiserede indenrigsministeren statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) afvisning af et møde med ambassadørerne fra 11 muslimske lande i efteråret: »Det var en seriøs fejltagelse, som man ikke kan forestille sig ske i andre lande - i hvert fald ikke her i landet«, sagde han Ifølge avisen The Guardian. »Det er et spørgsmål om at respektere andre, og det betyder ikke at provokere eller udfordre andres dybfølte holdninger«. Britisk misforståelse Prominente religiøse og politiske ledere fra hele verden har tidligere kritiseret den danske regerings holdning. Men blandt de europæiske leder er det endnu kun den svenske statsminister Göran Persson, der officielt har udtalt sig i kritiske vendinger. Ifølge The Guardians referat af mødet var Charles Clarke imidlertid misinformeret om forløbet og situationen i Danmark. Ifølge avisen har den britiske minister tilsyneladende haft den opfattelse, at Fogh slet ikke har svaret de muslimske ambassadører, hvilket ikke er korrekt - det skete i et brev, hvori den danske pressefrihed blev uddybet. DF: Meget mærkeligt Hverken Anders Fogh Rasmussen eller udenrigsminister Per Stig Møller (K) har kommenteret udtalelserne. Fra Statsministeriet oplyses det dog om den britiske ministers hårde udfald, at det »generelt gælder, at misforståelser aktivt søges imødegået«, skriver Berlingske Tidende. Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen ryster på hovedet af den britiske udmelding: »Det er utidigt og meget mærkeligt, at en engelsk minister på den måde uddeler karakterer«, siger Søren Espersen ifølge Berlingske Tidende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her