Tre dages kampe i Pakistan mod militante, der støtter taliban og al-Qaeda, har kostet over 100 oprørere livet, oplyser talsmanden for guvernøren i provinsen North West Frontier. »Efterretningsrapporter og informationer indsamlet hos lokale kilder peger på, at over 100 militante er blevet dræbt under kampe i den afsidesliggende by Miranshah«, siger talsmanden. Kampene mellem de militante og den pakistanske hær har fundet sted i det halvautonome område North Waziristan, som grænser op til Afghanistan. Der er indført udgangsforbud i byen. Kampene brød ud lørdag, samtidig med, at USA's præsident, George W. Bush, besøgte Pakistan.
Over 100 militante dræbt i Afghanistan
Lyt til artiklen