Amerikansk stat forbyder abort

Lyt til artiklen

Den amerikanske stat South Dakota har forbudt stort set alle former for abort. Det gælder også for kvinder, der har været udsat for incest, er blevet voldtaget, eller hvis helbred er i fare. »Abortmodstandere mener, at abort er forkert, fordi ufødte børn er de mest sårbare og mest hjælpeløse mennesker i vores samfund. Jeg er enig«, siger statens republikanske guvernør Mike Rounds ifølge Reuters. Klar til juridisk kamp Guvernørens afgørelse rydder vejen for en juridisk kamp om abortrettigheder, som sandsynligvis vil tage flere år at komme til bunds i. Abortmodstanderne håber at kunne bruge loven fra South Dakota til bringe emnet tilbage til Højesteret, hvor man håber, at de konservative kræfter, som Bush har fået indsat, kan svække eller helt overtrumfe Højesteretsdommen i sagen Roe mod Wades fra 1973. Den fastslog, at aborter er lovlig. Kæmpe tilbageskridt Men ikke alle er begejstrede for den nye lov. »Denne lov er et kæmpe tilbageskridt for kvinder i South Dakota og i hele landet«, siger Nancy Keenan, præsident for gruppen Pro-Choice America til Reuters. Hun fortæller, at yderligere 11 amerikanske stater er klar med lignende forbud. »Præsident Bush har skabt et klima, som lovgivere, der ikke går ind for det frie valg, føler sig opildnet af«, siger hun. Ifølge den ny lov kan læger blive straffet med op til fem års fængsel eller bøde på 5.000 dollars, hvis han ikke overholder loven. Loven skaber en lille undtagelse i tilfælde, hvor en læges kamp for at redde en gravis kvindes liv resulterer i fosterets død eller kommer til at skade det alvorligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her