Forsøget på at få stablet en EU-fredsstyrke på benene i Den Demokratiske Republik Congo faldt i dag mere eller mindre fra hinanden på et møde blandt unionens forsvarsministre i Innsbruck. Næsten ingen lande vil stille med soldater, og flere ministre spurgte til fredsmissionens varighed, mandat, og styrkens samarbejdspartnere i DRCongo i forbindelse med et planlagt valg i juni. Idéen lever stadig Idéen blev dog ikke droppet helt. »Blandt EU-ministrene er der grundlæggende vilje til at gennemføre en sådan mission«, sagde mødelederen, Østrigs forsvarsminister Günther Platter, på et pressemøde. EU's udenrigskoordinator Javier Solana vil i de kommende dage drage til Kinshasa for at få afklaret disse spørgsmål. »Vi er nødt til at pudse planen lidt op«, sagde Solana på pressemødet. Han håber på en EU-styrke med 1.000 soldater, som skal hjælpe FN med at overvåge et planlagt valg i DRCongo fra 18. juni. Forsigtig interesse Det vil i givet fald være det første demokratiske valg i DRCongo siden uafhængigheden fra kolonimagten Belgien i 1961. Trods årtiers borgerkrig i DRCongo tror Solana ikke, at det bliver en kampmission. Solana har hævdet, at Tyskland vil lede styrken, men det bekræftede den tyske forsvarsminister Franz-Josef Jung på ingen måde. Italien og Storbritannien vil ikke deltage, mens der angiveligt har været udtrykt forsigtig interesse fra Frankrig, Belgien, Portugal, Spanien og Sverige. Overvejer at trække soldater hjem På det to dage lange møde kom det også frem, at EU overvejer at skære ned på antallet af fredsbevarende soldater i Bosnien-Hercegovina. Ifølge det østrigske EU-formandskab kan Althea-styrken på kort sigt skæres fra 6.700 soldater til 6.000 og på 'mellemlang sigt' måske helt ned til 2.500.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























