Tre bomber eksploderede til formiddag i Iraks hovedstad, Bagdad. To af bomberne ramte den østlige del af storbyen, mens den tredje var anbragt i Bagdads vestlige del, oplyser irakisk politi ifølge Reuters. Ifølge politiet er mindst 32 mennesker blevet dræbt og mere end 80 kvæstet. Saddams retssag genoptages Bomberne eksploderede næsten på samme tid, som retssagen mod den styrtede leder Saddam Hussein genoptages. De nye angreb kommer, efter at et bombeangreb på en shiamuslimsk moské i sidste uge satte gang i nogle af de værste uroligheder i Irak siden Saddams fald i foråret 2003. I morges blev Saddam Husseins fars grav bombet i familiens hjemby, Tikrit. Britiske soldater dræbt To britiske soldater har desuden mistet livet, efter en vejsidebombe gik af i Amara i det sydlige Irak. Yderligere en tredje er blevet hårdt kvæstet. Det britiske militær bekræfter, at der har været en ulykke, men vil endnu ikke uddybe sagen, skriver Reuters. Øjenvidner har oplyst til Reuters, at adskillige andre blev kvæstet ved eksplosionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























