I det østlige Moskva er mindst 38 personer omkommet og 29 personer kvæstet, efter at taget på Bauman-markedet kollapsede tidligt i morges lokal tid, skriver nyhedsbureauet AP. Det er uvist præcis hvor mange bygninger, som befandt sig i bygningen, da kollapset fandt sted. Ikke forværre situationen Ifølge AP er hele det 2.000 kvadratmeter store tag styrtet sammen. »Den primære opgave nu er at forhindre bygningen i at kollapse mere«, siger Yuri Akimov, der er leder af beredskabet i Moskva. Han fortalte, at redningsholdene bruger sporhunde til at lede efter overlevende, da det ikke er muligt at bruge tunge maskiner i ruinerne. Markedet var lukket Taget styrtede sammen klokken lidt over fem lokal tid, og markedet var derfor lukket for offentligheden. De døde og kvæstede er kommunalt ansatte samt sælgere, der havde tilbragt natten i bygningen. En embedsmand fra det russiske beredskabsministerium siger, at ulykken kunne have krævet flere ofre, hvis den var sket, mens markedet var åbent for handlende. Sne skyldig i sammenstyrtning Ifølge AP mener efterforskere, at årsagen til sammenstyrtningen kan være være store og tunge mængder sne. Det er ikke første gang denne vinter, at et tag styrter sammen på grund af sne og dræber flere personer. I starten af januar styrtede en skøjtehal sammen i den sydtyske by Bad Reichenhall og dræbte 15 personer. I slutningen af januar skete en lignende ulykke i den polske by Katowice, hvor mindst 65 personer blev dræbt, efter at taget på en hal, hvor der blev afholdt dueudstilling, kollapsede på grund af for store mængder sne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























