Al-Qaeda beskyldes for at stå bag moské-bomber

Demonstrationerne mod bomberne i Samarra breder sig til Iran, hvor shiamuslimer demonstrerer i Teherans gader. - Foto: AP
Demonstrationerne mod bomberne i Samarra breder sig til Iran, hvor shiamuslimer demonstrerer i Teherans gader. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Al-Qaeda i Irak menes at stå bag bomberne mod Den Gyldne Moské i byen Samarra. Det siger Iraks nationale sikkerhedsrådgiver Mouwafak al-Rubaie ifølge Reuters. Endnu har ingen taget skylden for onsdagens bombeanslag, men den irakiske sikkerhedsrådgiver mistænker den irakiske al-Qaeda-leder Abu Musab al-Zargawi og hans gruppe for at stå bag. Overfald på sunnier Bomberne har efterfølgende fået shiamuslimer i tusindvis til at gå på gaden i protest. Mange steder i landet er sunnimuslimske gejstlige blevet overfaldet, og i Iraks to største byer, Bagdad og Basra, meldes om 78 dræbte i løbet af det seneste døgn. Boykotter møde De voldsomme uroligheder kan, ifølge Iraks præsident Jalal Talabani, føre til en 'ødelæggende borgerkrig'. Derfor har han indkaldt til et fredsmøde mellem de uenige parter, shiamuslimerne og sunnimuslimerne. Præsident Talabanis møde har dog usikre udsigter, efter at den største sunnipolitiske bevægelse har nægtet at deltage. Sunnibevægelsen beskylder nemlig regeringen, der er domineret af shiamuslimer, for ikke have ydet tilstrækkelig beskyttelse af de mange sunnimuslimske moskéer, der blev angrebet af shiamuslimer som hævn for moské-bomberne. Irak skal stå sammen De religiøse uenigheder i Irak vækker bekymring i USA. Irak skal stå sammen og ikke lade sig presse ud i religiøse stridigheder på grund af et bombeattentat, der formentlig er udført af en al-Qaeda-leder, mener USA's udenrigsminister Condoleezza Rice. »De eneste personer, der ønsker en borgerkrig i irak, er terrorister som Zargawi«, siger Rice og tilføjer »Det irakiske folk har ekstremt svære arbejdsvilkår til at bygge bro mellem religiøse uoverensstemmelser.«

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her