Den frygtede fugleinfluenza af typen H5N1 har spredt sig til landbrug inden for EU's grænser. Det er første gang, der konstateres H5N1 i landbrug inden for EU's grænser. »H5N1-virusset er bekræftet som dødsårsag blandt kalkuner, der er opdrættet i Ain-regionen (i det østlige Frankrig)«, lyder det i en meddelelse fra det franske landbrugsministerium. At en kalkunbesætning i Frankrig er blevet smittet med fugleinfluenzaen H5N1 på trods af, at dyrene lever hele deres liv under tag, kommer ikke bag på de danske myndigheder. »Det reducerer risikoen, at fjerkræet går indendørs, men virus er voldsomt smitsomt, og derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at fjerkræ under tag er blevet smittet«, siger veterinærdirektør Preben Willeberg, Fødevarestyrelsen. Kalkuner står øverst på listen over følsomhed for fugleinfluenza. Derefter kommer høns, gæs og ænder. Smittede fugle dør inden for et til to døgn, og de bliver hurtigt synligt syge. Der er derfor ifølge Preben Willeberg ingen risiko for, at smittede fugle når frem til forbrugerne. Chirac nedtoner Hidtil har otte EU-lande konstateret sygdommen inden for deres grænser, men alle hidtidige tilfælde af smitte har ramt trækfugle eller andre vilde fugle, der har været i kontakt med dem. Konstateringen af fugleinfluenza på kalkunfarmen kan få stor indflydelse på forbrugernes tillid til fjerkræprodukter. Men opdagelsen af den farlige H5N1-version af fugleinfluenza i Frankrig medfører ingen fare for forbrugere, som spiser fjerkræ. Det fastslår den franske præsident Jacques Chirac. »Det er absolut ufarligt at spise fjerkræ og æg«, siger den franske præsident, Jacques Chirac. Sundhedseksperter har ydermere erklæret, at H5N1-virus ved kogning automatisk bliver destrueret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























